fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer at rykke 17-årig stortalent op

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.03.21

@ Getty Images
// Alejandro Balde

Med nyheden fra den franske presse om, at Juan Bernat sandsynligvis forlænger sin kontrakt med Paris Saint-Germain i stedet for at skifte til Barca til sommer, så overvejer Barca nu angiveligt at rykke Alejandro Baldé op på førsteholdet.

Alejandro Baldé, der er født i Barcelona i 2003, kom til La Masia i 2011 i en alder af otte år efter at have spillet for Espanyol. Han har vundet flere mesterskaber med ungdomsholdene i La Masia og har altid spillet med dem som er ældre end ham.

Med en alder af 17 år burde han spille for Barcas ynglingehold U19B, men han tørner allerede ud for B-holdet, hvor han har vist lovende takter. Han er et af de helt store talenter og det skulle angiveligt nu få Barca til at overveje at rykke ham på førsteholdet til sommer.

Den catalanske avis Sport skriver således, at Alejandro Baldé er en mulighed til at skulle indtage reserverollen til Jordi Alba som venstre back. Junior Firpo ventes som bekendt at forlade klubben efter sæsonen, så Barca skal ud og finde en afløser.

Umiddelbart skulle man ellers tænke, at det er meget tidligt for en 17-årig at komme på førsteholdet, men Barca har det seneste halvandet år vist, at det sagtens kan lade sig gøre at være med på førteholdet i en ung alder. Det har eksemplerne med Ansu Fati, Pedri og Illaix Moriba vist. Messi er natuligvis også et godt eksempel på det.

.:FORSIDE:.