fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer at hente Andreas Christensen

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.10.21

// Andreas Christensen

Barca er tilsyneladende på udkig efter forstærkninger til det centrale forsvar, da klubben i de seneste dage er blevet sat i forbindelse med spillere til den position. Andreas Christensen nævnes som en spiller de holder øje med.

I det catalanske har Barca allerede en dansker i truppen i form af Martin Braithwaite, men til sommer kan klubben måske få tilgang af endnu en spiller fra Danmark. Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo holder Barca øje med Andreas Christensen fra Chelsea.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den danske landsholdsspiller har tidligere været sat i forbindelse med Barca, men uden, at der er kommet noget konkret ud af det. Det kan der måske komme til sommer, hvor Andreas Christensen har kontraktudløb med Chelsea.

Ifølge Mundo Deportivo holder Barca netop øje med Andreas Christensen, fordi han kan hentes på en fri transfer til sommer. Det er en god forretning at hente kontraktfrie spillere, da der ikke skal betales en overgangssum for dem. Det fik catalanerne særligt øjnene op for i sommer.

Det lader ikke til, at Andreas Christensen lige foreløbig forlænger sin kontrakt med Chelsea. Fra januar vil Barca frit kunne kontakte den 25-årige dansker og forhandle om et skifte til sommer, hvis han til den tid ikke har forlænget kontrakten.

.:FORSIDE:.