fbpx
Annonce

Avis: Barca leder efter en vej ud for Braithwaite

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.07.20

// Martin Braithwaite


I Barcas planer for næste sæson indgår Martin Braithwaites navn angiveligt ikke. Selvom han har fire år tilbage af kontrakten med Barca, så leder catalanerne alligevel efter en vej ud af klubben for den danske angriber.

Den catalanske avis Mundo Deportivo skriver, at Martin Braihtwaite er på vej væk fra Barca og at danskeren godt er klar over det. Danskerens agent arbejder nu angiveligt på at finde en ny klub til ham. Braithwaite har samme agent som Frenkie de Jong.

I slutningen af La Liga, spillede Braithwaite næsten ikke under Quique Setién. Han har ikke levet op til forventningerne og det ser ud til at få konsekvenser for ham. Hvis Lautaro Martínez kommer, så bliver det heller ikke nemmere for Braithwaite. Trincao og Pedri kommer også næste sæson og det lukker endegyldigt døren for danskeren.

Barcas plan er at sælge Martin Braithwaite. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil de udleje ham med en købsoption til den nye klub. Barca har ikke travlt, for transfervinduet lukket ikke før den 5. oktober.

.:FORSIDE:.