fbpx
Annonce

Avis: Barca holder øje med Jorginho

Markus Johannessen - 19.09.22

// Jorginho

Barca lykkedes i sidste transfervindue at sammensætte en komplet og konkurrencedygtig trup, men den sportslige ledelse er stadig konstant opmærksomme på forbedringer. Senest meldes interessen at være faldet på Jorginho.

Den italiensk-brasilianske midtbanespiller afslutter sin kontrakt i Chelsea næste sommer og hvis han ikke forlænger med London-klubben, så kan han hentes på en fri transfer inden længe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, ser catalanerne den 30-årige Chelsea-spiller som en mulig kandidat til Xavis midtbane. Det bakkes op af den engelske avis The Sun, som melder at Barca kan lukke en forhåndsaftale med Jorginho allerede til januar, hvilket vil sikre et gratis skifte fra London til Barcelona. 

Jorginho har i de seneste sæsoner vist sig som en midtbanespiller i topklasse og har haft en succesfuld tid i Chelsea-trøjen, siden han skiftede fra Napoli. Med 'The Blues' har han vundet Premier League, Champions League, VM for klubhold og derudover snuppede han, med det italienske landshold, EM2020-trofæet på Wembley sidste år. 

Jorginho blev kåret af UEFA som den bedste mandlige spiller i 2021 og derudover var han at finde på en tredjeplads til den mest prestigefulde individuelle fodboldpris, Ballon d'Or. 

Det er noget af et CV på en spiller, der kan hentes kvit og frit. Måske Xavi og co. for alvor vil gå ind i jagten om at genforene Jorginho, Andreas Christensen og Marcos Alonso på Camp Nou.

.:FORSIDE:.