fbpx

Avis: Barca har givet Dani Olmo et konkret tilbud

FCBARCELONA.DK - 20.07.24

// Dani Olmo

Ifølge flere medier har Barca besluttet sig for, at gå målrettet efter Nico Williams og Dani Olmo denne sommer. Nu er der forlydender om, at Barca har afsendt et tilbud til Olmos agent, med en kontrakt på seks år.

26-årige Dani Olmo ser ud til at blive et af sommerens store transfermål og Barca har angiveligt taget konkrete tiltag der skal skaffe offensivspilleren til klubben. Det skriver avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Olmos agent har ifølge avisen modtaget et bindende tilbud fra Barca, som han skal bringe videre til Dani Olmo og til hans klub Leipzig. Der hersker lidt usikkerhed om hvor lang tid Olmos lave frikøbsklausul på 60 mio. euro gælder, men der er tilsyneladende stadig tid.

Barca menes nemlig at tilbyde Leipzig tæt på de 60 mio. euro, fordelt mellem et fast beløb og nogle variabler. Spørgsmålet er så om tyskerne er tilfredse med det.

Det ligner ingen nem opgave for Barca, for klubber som Bayern, Liverpool, Manchester United og Atlético meldes også interesseret. Det skyldes ikke mindst det blændende EM som Olmo havde.

Barca har den lille fordel, at Olmo er catalaner og har fået sin fodboldopdragelse i Barcas akademi La Masia. Håbet er, at Olmo har drømmen om at triumfere i Barca, akkurat som alle andre spillere fra La Masia.

olmo3F

.:FORSIDE:.