fbpx

Avis: Barca har fem kantspillere på radaren

Peter Vyff - 13.11.24

 


Barca har allerede fokus på næste års store transfervindue til sommer. Catalanerne er angiveligt på markedet efter en kantspillere, og her skulle ledelsen have fundet frem til fem transferemner, som er interessante for klubben.

Selvom Barca havde store forventninger til transfervinduet i sommer, måtte man hurtigt sande, at alle planer ikke kunne lykkes. Det betød, at Nico Williams ikke ankom til klubben, som der ellers var talt en del om, og istedet hentede man Dani Olmo, hvilket har vist sig at være en stor succes.

Catalanerne havde også planer om at hente en defensiv midtbanespiller, men heldigvis har både Marc Bernal og Marc Casadó vist sig som fremtidige arvtagere for Sergio Busquets på midtbanen. Ledelsen er dog angiveligt fortsat på markedet efter en kantspillere, selvom Raphinha og Lamine Yamal har spillet en stor sæson.

Hansi Flick har dog ikke det store at skyde med fra bænken, hvor Ferran Torres, der i øjeblikket er skadet, og Ansu Fati har haft svært ved at nå deres topniveau. Begge spillere kan derfor forlade klubben indenfor det næste års tid, og det åbner op for, at der kan hentes en erstatning ind.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Barca har således ifølge avisen Sport nedskrevet en liste med fem potentielle spillere, der kan forstærke holdet til sommer. Det drejer sig angiveligt om Nico Williams fra Athletic Club, Rafael Leão fra AC Milan, Khvicha Kvaratskhelia fra Napoli, Mohammed Salah fra Liverpool og Leroy Sané fra Bayern München.

Hver af disse spillere betegnes som stjerner på den internationale fodboldscene, og ligemeget hvem det skulle lykkes at tiltrække, vil det være en stor signing for Barca. Den mest åbenlyse kandidat er Nico Williams, der var tæt på at skifte til klubben i sommer for en pris i omegnen af 60-70 mio. euro.

Kantspilleren er stadig beundret af store dele af ledelsen, samt har han et godt forhold til flere af Barcas nøglespillere. Catalanerne er også i et stykke tid blevet meldt interesseret i Leão, der har haft en svingende sæson hos AC Milan, hvor han i en række kampe er blevet fravalgt til startopstillingen.

Portugiseren skulle derfor være på udkig efter en ny klub, men han bliver dog en dyr herre med en pris tæt på 80 mio. euro. Det samme forventes Kvaratshkelia at koste, dog er der store usikkerhed om hans kontraktsituation, hvilket kan presse Napoli til at sælge ham billigere.

TIl sidst er der to bemærkelsesværdige spillere, der lige nu står uden kontrakt til sommer. Salah og Sané er dog samtidig også de to spillere, der sandsynligvis skal have den højeste lønpakke, og ledelsen skal således tage højde for flere parametre, hvis det skal lykkes at hente én af disse spillere til klubben næste sommer.

// Sané // Mohamed Salah
.:FORSIDE:.