fbpx
Annonce

Avis: Barca har budt på Eric Garcia

Magnus Wind - 10.09.20

© Getty Images
// Eric Garcia

Ifølge avisen Sport, så har Barca sendt deres første bud afsted på Citys forsvarsspiller Eric Garcia, som catalanerne er vældig interesseret i. Garcia har kontraktudløb om et år og ønsker ikke en forlængelse. 

Barca har udset sig Manchester Citys Eric Garcia som fremtidens mand i midterforsvaret. Catalaneren, som er et produkt af La Masia, har tidligere meldt klart ud, at han ikke forlænger med sin klub. Hvis man skal tro avisen Sport, så har Barca nu afgivet deres først bud på Garcia. 

Buddet skulle angiveligt være på otte mio. euro, samt yderligere to mio. euro i præstationsbaseret variabler. City forlanger omkring 40 mio. euro, men da Garcia har kontraktudløb om et år, bliver englænderne nødt til at gå ned i pris.

19-årige Garcia, som fik sin landsholdsdebut for Spanien i søndags, forlod La Masia i 2017. Siden da er det blevet til 23 førsteholdskampe for City, hvor han specielt i slutningen af sidste sæson fik meget spilletid for Pep Guardiolas mandskab. Nu er spørgsmålet bare, om Garcia skifter hjem til Barca i dette transfervindue eller om han må vente et år, når han kan skifte ganske gratis.

.:FORSIDE:.