// Ronald Araujo
Det er efterhånden snart fire måneder siden, at Ronald Araújo sidst har spillet en fodboldkamp. Uruguayaneren skulle dog nu nærme sig et comeback, og trænerstaben satser angiveligt på have ham retur om en måned mod Celta Vigo.
Barca har haft rigeligt med skader at tænke på i denne sæson, og især i midterforsvaret har man været hårdt ramt med skader til Ronald Araújo, Andreas Christensen og Eric García. Catalanerne har derfor trukket store veksler på Pau Cubarsí og Iñigo Martínez, der har spillet størstedelen af kampene i denne sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca-duoen kan dog snart se frem til at få en smule aflastning, da Araújo ifølge avisen AS nærmer sig et comeback. Midterforsvaren har siddet ude siden juli, hvor han pådrog sig en slem muskelskade i låret, da han deltog i Copa América sammen med Uruguays landshold.
Skadens omgang betød, at Araújo måtte lade sig operere, og heldigvis er hans restitution indtil videre gået som den skal. Barca håber derfor på snart at have ham til rådighed igen, og trænerstaben har angiveligt fastsat en mulig returdato den 23. november, hvor man møder Celta Vigo på udebane.
Hvis det viser sig ikke at kunne lade sig gøre, er der også en mulighed bare tre dage efter, hvor man står overfor Brest i Champions League. Catalanerne har gjort det klart, at man ikke ønsker at presse spillerne unødvendigt efter en længere skadesperiode, da man for alt i verden vil undgå et tilbagefald eller en ny skade.
Alt ser dog ud til at gå som det skal for Araújo, der i sidste uge delte et billede på de sociale medier, hvor han er i gang med genoptræningen på Ciutat Esportiva. Uruguayanerens retur kommer til at være et kæmpe boost for Barca, da man på trods af de fremragende resultater, vil blive styrket med en af de bedste forsvarsspillere i verden.
© Imago