fbpx
Annonce

Avis: Barca gør klar til stort salg af Braithwaite

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.06.21

// Martin Braithwaite


Martin Braithwaite må med stor sandsynlighed se sig om efter en ny klub denne sommer med tilgangen af Agüero og Depay, selvom han vil blive på Camp Nou. Catalanerne gør klar til et stort salg af den danske angriber.

Tanken med at hente Braithwaite uden for transfervinduet i februar 2020 har hele tiden været, at danskeren var en nødløsning til angrebet i en skadesplaget situation. Derfor har planen hele tiden været, at sælge Braithwaite hurtigt videre igen.

Det skulle være sket sidste sommer, men corona-pandemien gjorde det umuligt på grund af de økonomiske konsekvenser det medførte for mange klubber. Nu skriver den catalanske avis Sport, at tiden er kommet til, at Braithwaite bliver solgt denne sommer.

Faktisk så forbereder catalanerne ifølge avisen et stort salg af Braithwaite. Den 30-årige angriber er i høj kurs blandt mange større klubber ude i Europa efter skiftet til det catalanske fra Leganés. Dertil har masser af spilletid og gode præstationer fra Braithwaite ved EM kun øget interessen.

Barca købte Braithwaite for 18 mio. euro. Idéen er at indkassere en stor del af den sum ved et salg denne sommer, men den store interesse for danskeren kan skyde prisen i vejret. Dermed tyder det desværre, set med dansker-briller, mest på et exit for Braithwaite denne sommer.

.:FORSIDE:.