Avis: Barca forhandler med Arsenal om Gamper-opgør

FCBARCELONA.DK - 23.04.19

© Getty Images

Barca er tilsyneladende godt i gang med at finde en modstander til det traditionelle Gamper-opgør i august måned, for nu fortæller avisen El Mundo Deportivo, at der forhandles med Arsenal.

Gamper-opgøret, der er opkaldt efter klubbens stifter Joan Gamper, spilles altid lige inden sæsonen for alvor skydes i gang. Det er ved denne lejlighed at holdet præsenteres for tilhængere, ligesom træner og anfører holder taler.

Modstanderen inviteres til opgøret og denne gang ser det ud til, at Arsenal er den udvalgte klub. I følge El Mundo Deportivo er man godt i gang med at forhandle om vilkårene for kampen, der forventes spillet i starten af august måned.

Man må dog vente lidt endnu med endeligt at aftale noget, for skulle Barca vinde Champions League og Arsenal Europa-League, skal de mødes den 14. august i den europæiske Supercup. Sker det, kan de ikke mødes i Gamper-opgøret.

Man må derfor vente og se om begge klubber klarer sig videre til de to finaler. Hvis en af dem ryger ud i semifinalen, kan Gamper-opgøret godt blive mellem de to historiske klubber.

.:FORSIDE:.