Barca er tidligere blevet sat i forbindelse med Rafael Leão, der har en stor stjerne hos den sportslige ledelse. Catalanerne skulle nu igen have fokus på portugiseren, da hans situation hos AC Milan ikke ser holdbar ud i øjeblikket.
Selvom Barca fortsat har store økonomiske problemer, kan man efterhånden begynde at ane lyset for enden af tunnellen. Det skyldes hovedsageligt den forestående sponsoraftale med Nike, samt det faktum, at holdet snart kan vende tilbage til det nyrenoverede Spotify Camp Nou, hvor indtægterne forventes at stige massivt.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ledelsen kan derfor også begynde at tænke en smule større, hvad angår fremtidens transfers, hvor man i flere sæsoner har skulle holde mere på pengene og satse på egne talenter. Og selvom det har vist sig særdeles succesfuldt, har Joan Laporta angiveligt sat sig for at hente en international topspiller, især med tanke på præsidentvalget i 2026.
Catalanerne er nu blevet meldt interesseret i Rafael Leão, der i flere sæsoner har markeret sig som én af de bedste spillere i Serie A. Portugiseren er samtidig også blevet meldt åben overfor skiftet, men hans høje pris på angiveligt 100 mio. euro har gjort, at en transfer ikke har været mulig.
AC Milan har også tidligere erklæret ham som uundværdig på holdet, men sådan forholder det sig muligvis ikke længere. Det skriver avisen Sport, der melder om en anspændt situation hos AC Milan, hvor Leão er faldet i unåde hos cheftræneren, Paulo Fonseca.
Den 25-årige angriber har af den grund mistet sin faste startplads, og de sidste tre kampe har han været at finde på bænken i kampens start. Det har nu fået Barca til at holde ekstra øje med Leãs situation, og muligvis forsøge at hente ham til sommer, hvis prisen er rigtig for alle parter.
Portugiseren forlængede dog sidste år hans kontrakt til 2028, og AC Milan skal derfor være åbne overfor forhandlinger. Kantspilleren er dog uden tvivl et stort talent, som både Hansi Flick og Deco skulle se en stor stjerne i, og kun tiden vil vise, hvordan situationen udvikler sig.
© Imago// Rafael Leão