Avis: Barca føler sig udnyttet af Luka Jovic

Rune Stentoft Arlbjørn - 26.04.19

© Getty Images

Luka Jovic er uden tvivl en af de mest eftertragtede angribere i Europa takket være hans indsats for Eintracht Frankfurt i denne sæson. Nu skulle Jovic dog selv have ødelagt muligheden for en fremtid på Camp Nou.

Den catalanske avis Sport skriver, at Frankfurt og Jovic' angenter har udnyttet interessen fra blandt Barca og Real Madrid til at presse prisen op på angriberen, så klubber som Paris Saint-Germain og Bayern München vil byde mere for Jovic.

Barca talte til at starte med med tyskerne om en pris på 50 mio. euro, men prisen på angriberen er uge for uge blevet presset op, fordi hans agenter har lækket oplysninger om forhandlingerne med Barca og senest også med Real Madrid.

Derfor er prisen blevet presset op, så Frankfurt krævede 80 mio. euro fra Barca ved det seneste møde mellem de to klubber. Dette spil for galleriet har Barca dog fået nok af, hvorfor de har trukket sig fra kampen om Jovic. De mener derudover også, at han ikke har de tekniske kvaliteter til at spille på Camp Nou.

I den seneste uges tid har favoritten til at overtage Jovic lignet Real Madrid, men de er også blevet udnyttet af Frankfurt og Jovic' agenter. Madrilenerne vil heller ikke betale 80 mio. euro for Jovic, men et skifte til Real Madrid er alligevel ikke udelukket, som det er tilfældet med Barca nu.

.:FORSIDE:.