Avis: Barca er bekymret for Dembélés selskab

Rune Stentoft - 19.11.18

Historierne er mange om Ousmane Dembélé for tiden og nogle er nok mere sande end andre. Den seneste går nu på, at Barca er bekymret for angriberens selskab fra hans venner.

Ousmane Dembélé er en ung mand på kun 21 år, men han bor ikke alene i Barcelona. Han har taget en del af sine venner med sig fra den forstad han voksede op i i Frankrig, så de nu bor med Dembélé i den catalanske hovedstad.

Når han ikke er på job i Barca, bruger han det meste af sin tid med hans kendte omgangskreds blandt hans franske venner. Han ser ikke andre ud over dem og det skaber nu bekymring hos Barca.

Der har tidligere været historier om en uprofessionel livsstil fra Dembélés side af og det kan hans venner måske bidrage til. Ifølge den catalanske avis Sport, bruger han meget af tiden på at spille PlayStation med dem og han har tilsyneladende svært ved at komme op om morgenen.

Det med at komme op om morgenen er også noget hans venner ser ud til at have svært ved. Da en læge fra Barcas stab blev sendt ud til Dembélés hus, da han var syg og ikke meldte fra til træning, var det en af Dembélés venner, der åbnede døren.

Inden lægen så til Dembélé opdagede han flere af hans venner der stadig sov, selvom det var midt på dagen. Dembélé forklarede, at han havde mavepine, men lægen bemærkede ikke noget usædvanligt og bad franskmanden om at hvile sig resten af dagen.

Dembélés selskab fra hans sociale omgangskreds har fået alarmklokkerne til at ringe i det catalanske og Barca har givet Dembélés agenter besked. Han må ændre sin livsstil, fokusere mere på Barca og på at leve som en professionel.

.:FORSIDE:.