fbpx
Annonce

Medie: Både Juventus og Inter har kig på Riqui Puig

FCBARCELONA.DK - 03.05.21

© Getty Images

Riqui Puig har ikke fået meget spilletid under Ronald Koeman i denne sæson, men det afskrækker tilsyneladende ikke klubber som Juventus eller Inter. De rygtes begge interesseret i den unge catalaner.

Puig har ikke haft held til at overbevise Koeman og derfor er det blevet til rigtig meget tid på bænken denne sæson. Spørgsmålet er om det kan få midtbanespilleren til at søge væk til sommer og sker det, kommer han med garanti ikke til at mangle tilbud.

Det italienske fodboldmedie Calciomercato fortæller nemlig, at store klubber som Juventus og Inter begge har Puig på agendaen. De rygter er nok noget der kan friste Puig, der higer efter spilletid og muligheden for at vise sig frem på højeste niveau.

Det er dog meget tvivlsomt om Barca vil sælge Puig til sommer. Trods den sparsomme spilletid tror man stadig på den unge La Masia spiller, så en lejeaftale er nok det mest sandsynlige udfald, hvis Puig accepterer et skifte til Serie A.

.:FORSIDE:.