fbpx
Annonce

Avis: Både Gavi og Araujo forlænger i denne måned

FCBARCELONA.DK - 02.03.22

// Ronald Araujo // Gavi

ps5 art


Ronald Araujo og Gavi er tiltænkt hovedroller i mange år på Camp Nou, men begge har kontrakter der udløber om lidt over et år. Barca har længe ville forlænge med dem og nu ser der ud til snart at ske noget.

Det er avisen Sport der fortæller om forhandlingerne med Araujo og Gavi, der altså snart ser ud til at bære frugt. Sportsdirektør Mateu Alemany har ledet forhandlingerne de seneste måneder og nu skulle man altså være tæt på målet.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Begge spillere har kontrakter der udløber til juni 2023 og begge kontrakter er fra en tid, hvor de ikke var så toneangivende som nu. Gavi har fortsat status af B-holdsspiller og er blandt de lavest lønnede i truppen, mens Araujos kontrakt er fra 2020, hvor han blev rykket op på førsteholdet og endnu var et ubeskrevet blad.

I dag er Gavi indiskutabel på Xavis hold, trods sine kun 17 år. Han spiller med en enorm ro og modenhed, der slet ikke matcher hans alder. Ingen tvivler på, at Gavi kan udvikle sig en kæmpe profil, ikke bare på Barcas mandskab, men som en af verdens bedste offensive midtbanespillere. Derfor er det afgørende for Barca, at få tegnet en ny kontrakt med andalusieren.

Ronald Araujo fylder 23 år om få dage og han har udviklet sig til Piqués foretrukne makker i det centrale forsvar. Her vurderes det, at Araujo kan udvikle sig til holdets forsvarsgeneral de kommende år, en rolle som Piqué har i dag.

Sport fortæller at Barca regner med, at de to forlængelser kan ske i denne måned, sandsynligvis efter El Clásico den 20. marts, hvor en landskampspause indfinder sig. Lykkes det, vil det være en fantastisk nyhed for Barca og for tilhængerne, for det kan være to af grundpillerne på fremtidens Barca-mandskab man sikrer sig i en årrække.

.:FORSIDE:.