Avis: Arturo Vidal overvejer kinesisk tilbud

FCBARCELONA.DK - 17.06.19

© Getty Images

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo overvejer Arturo Vidal i øjeblikket et tilbud fra en kinesisk klub. Chileneren er ikke overnevist om, at han med købet af Frenkie de Jong vil få nok spilletid efter sommerferien.

Arturo Vidal fik ellers en hel del spilletid i den netop overståede sæson, hvor han i mange kampe blev brugt af Valverde på midtbanen for at bringe mere fysik og hårdt arbejde til holdet.

På trods af den relative store succes i Barca-trøjen er Vidal dog angiveligt ikke overbevist om, at han får lige så meget spilletid til næste sæson. Her har catalanerne som bekendt allerede hentet Frenkie de Jong og med spillere som Busquets, Rakitic, Arthur, Aleña og måske den unge komet, Riqui Puig, kan der blive længere til regelmæssig spilletid.

Samtidig skulle Vidal have modtaget et stort tilbud fra en kinesisk klub og den 32-årige chilener overvejer derfor, om det er tid til at tage på et kinesisk eventyr - lige som Paulinho har gjort det i to omgange.

Meget kommer dog uden tvivl til at afhænge af, om Barca ender med at sælge Ivan Raktic. Kroaten er adskillige gange blevet rygtet væk fra Barca og hvis han ender med at forlade Camp Nou, kan Vidal meget vel beslutte at blive.

.:FORSIDE:.