Avis: Arthur har meddelt Juve at han bliver i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.05.20

© FC Barcelona

I over en måned nu har Juventus forsøgt at få Arthur med en i byttehandel, der sender Pjanic til Barca, men nu skulle døren for et skifte til den italienske klub være endegyldigt lukket. Det har Arthur meddelt italienerne.

Rygterne om Arthurs skifte til Juventus har kørt i flere uger nu. I starten var han hurtig til at skyde rygterne ned, men siden accepterede brasilianeren at tale med Juventus. Efter nogle dages betænkningstid er Arthur dog kommet frem til sin besluting.

Arthur holder fast i, at han ikke vil væk fra Barca. Det har han ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo meddelt Juventus. I søndags var Arthurs far i kontakt Fabio Paratici fra Juve og her blev det meddelt, at Arthur ikke vil til Juventus. Dagen efter holdte Arthurs far og sin bror et møde med Abidal og Planes, hvor de fik samme besked.

Dermed ligger det altså tilsyneladende fast, at Arthur ikke kommer til Juventus efter sæsonen. Samtidig må Barca se sig om efter andre spillere, som de kan sende til Juventus for at få Pjanic.

.:FORSIDE:.