fbpx
Annonce

Avis: Arthur er begyndt at tvivle på sin fremtid i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.06.20

© Getty Images
// Arthur

I går var der et møde mellem Barca og Arthur omkring hans fremtid i klubben. Her blev det gjort klart, at Barca gerne vil sælge brasilianeren og som resultat af mødet skulle Arthur nu være begyndt at tvivle på sin fremtid i Barca.

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo, er Arthur begyndt at tvivle på hvorvidt han kan slå igennem i Barca. Tvivlen er begyndt at opstå efter mødet i går, hvor brasilianeren blev fortalt, at klubben gerne vil sælge ham til Juventus.

I de seneste dage har Barca og Juve intenst forhandlet en aftale på plads om Arthur, der sender den 23-årige midtbanespiller til den italienske klub for 80 mio. euro, men indtil nu har brasilianeren stålfast holdt fast i sin drøm om at triumfere i Barca.

Men måske de nye tanker om hans tid i klubben får ham til at ændre mening om et klubskifte. Setién sagde da også på pressemødet efter kampen mod Athletic, at Arthur ikke er fuldt fokuseret på Barca lige nu. Det var da også en frustreret Arthur man tydeligvis så mod baskerne.

Faktum er, at Barca har mistet troen på Arthur. Et tegn på det er, at klubben ikke går ud og bakker spilleren op i medierne. Barca har mistet troen på Arthur, fordi han ikke har formået at gribe chancen i hans nu to år i klubben og de vil gerne sælge ham fordi klubben kan tjene gode penge på ham.

.:FORSIDE:.