fbpx
Annonce

Avis: Arsenal har tilbudt Guendouzi for Coutinho

Magnus Wind - 28.07.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho // Guendouzi

Barca forsøger stadig at indgå en handel, som skal sende Philippe Coutinho til en ny klub. Dette er endnu ikke lykkes, men nu går meldingerne på, at Arsenal har tilbudt Matteo Guendouzi for catalanernes brasilianer. 

Coutinho blev aldrig den profil, som Barca havde håbet, da klubben i januar 2018 købte ham i Liverpool. I denne sæson har midtbanespilleren været udlejet til tyske Bayern München, hvor opholdet har været en blandet oplevelse. Det er stadig planen, at Coutinho skal tilbage til Barca efter sæsonen, men fremtiden ligger næppe i den catalanske klub. 

Derfor arbejder klubben på, at sende brasilianeren til en ny klub. Dette har dog vist sig at være en udfordring, grundet midtbanespillerens høje løn på omkring 11 mio. euro. Arsenals træner Mikel Arteta skulle eftersigende være ganske lun på Coutinho, men lønnen kan blive en problem for London-klubben. Nu skriver avisen Sport dog, at englænderne har tilbudt Barca en byttehandel. Angiveligt skulle Arsenal være parat til at sende midtbanespilleren Matteo Guendouzi til catalanerne, som så skal sende Coutinho den anden vej. 

21-årige Guendouzi er raget uklar med Arteta, så franskmanden har ingen fremtid i Arsenal. Værdimæssigt ligger Guendouzi et stykke under Coutinho, men Barca kan blive fristet af byttehandel, som vil betyde at den catalanske klub slipper for brasilianerens høje løn. 


 

.:FORSIDE:.