fbpx
Annonce

Avis: Arsenal går måske efter Coutinho til sommer

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.03.21

// Philippe Coutinho


I januar lejede Arsenal den norske Real Madrid-spiller Martin Ødegaard for resten af sæsonen. Ham vil englænderne angiveligt gerne beholde, men hvis de ikke kan det, så ser det ud til, at de i stedet vil rette blikket mod Coutinho.

Ifølge den engelske avis Daily Express, ønsker Arsenal også at have Ødegaard hos sig i næste sæson, men hvis de ikke kan lave en ny aftale med Real Madrid, så skriver avisen, at Arsenal i stedet vil gå efter Barcas offensive midtbanespiller, Coutinho.

Arsenal forsøgte allerede sidste sommer at hente Coutinho til London, og et skifte var meget tæt på at ske, men i sidste ende vendte Ronald Koeman tommelfingeren nedad til det skifte, da han gerne ville have brasilianeren i sin trup i Barca.

Den kommende sommer ser det dog ud til, at et skifte væk fra Barca for Coutinho ser meget mere sandsynligt ud. Han har spillet 90 kampe for Barca, men hvis han når op på 100 af slagsen for catalanerne, så skal Barca betale Liverpool 20 mio. euro mere for ham.

Det er Barca nok ikke interesseret i med tanke på deres økonomiske situation i øjeblikket. Det taler derfor for, at Barca sender Coutinho videre i karrieren, når transfervinduet åbner igen. Her virker Arsenal som en sandsynlig destination for den 28-årige midtbanespiller.

.:FORSIDE:.