fbpx

Avis: Araujo afslog fire tilbud denne sommer

FCBARCELONA.DK - 07.10.25

// Ronald Araujo

Der var mange rygter om et potentielt klubskifte for Ronald Araujo i sommer, specielt da hans frikøbsklausul en periode faldt til blot 60 mio. euro. Spilleren fra Uruguay fik flere interessante tilbud, men afslog dem alle.

Da Araujo forlængede med Barca i sidste sæson, sikrede han sig en periode i sin kontrakt i juli måned, hvor frikøbsklausulen faldt til 60 mio. euro. Det gjorde han for at holde en dør åben for et skifte, hvis han ikke fik en betydningsfuld rolle på holdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor var der også mange rygter om et skifte i sommer, men der skete ingenting. Nu fortæller avisen Sport, at det ellers ikke var tilbud der manglede. Der kom angiveligt henvendelser fra store klubber som Juventus, Liverpool, Tottenham og Chelsea, der ikke lod sig afskrække af en pris på 60 mio. euro for en forsvarsspiller med stor international erfaring.

Araujo havde dog ingen intentioner om at forlade Barca, så det kom aldrig til konkrete forhandlinger. Hans store ønske er at triumfere i Barca, hvor det helt store mål er at vinde Champions League. Det ser Araujo gode muligheder for at gøre med Barcas unge og talentfulde hold. Derfor skal han ingen steder.

araujo7F
© Getty Images

.:FORSIDE:.