fbpx

Avis: Andreas Christensen vil blive i Barcelona

FCBARCELONA.DK - 25.04.25

 


Andreas Christensen er en af de spillere der nævnes som muligt salgsemne til sommer, men nu er der forlydender om, at danskeren vil blive i klubben og opfylde sig kontrakt, der først udløber i sommeren 2026.

AC har oplevet en frustrerende sæson i Barca med tre skader lige efter hinanden. Blot 26 minutters spilletid er det blevet til denne sæson og det var i allerførste ligakamp i august måned, hvor han kom på banen efter en times spil mod Valencia.

fsalg255



Danskeren har jævnligt været nævnt som et transferemne til sommer, specielt hvis Barca vælger at gå målrettet efter Jonathan Tah, der forlader Bayer Leverkusen på fri transfer. Nu fortæller avisen Sport imidlertid, at AC's intention er at blive i Barca til 2026, hvor hans kontrakt udløber.

Andreas Christensen ønsker angiveligt en sæson hvor han gør en forskel i Barca-trøjen og vise Hansi Flick, hvad han kan bidrage med. Spørgsmålet er så om Hansi Flick har samme ønske.

Med kun et år tilbage af kontrakten, kan Barca ikke forvente en høj transfersum for danskeren og det hjælper heller ikke, at AC efterhånden har fået ry for at være en skrøbelig spiller med mange skader.

Der er næppe tvivl om, at Andreas Christensen bliver et varmt emne på sommerens rygtebørs, når det gælder ændringer i Barcas trup, men står det til AC selv, tager han altså et år mere i klubben.

ac10F
© Getty Images

// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.