// Andreas Christensen // Franck Kessié
Barca har travlt med at sænke lønbudgettet med 200 mio. euro inden næste sæson. Klubben er derfor igang med at genforhandle lønnen med en række førsteholdsspillere, dog menes to af spillerne at modsætte sig.
Barca har fået strenge krav fra La Liga om at sænke holdets massive lønbudget, som blev oparbejdet under ledelse af ekspræsident, Josep Maria Bartomeu. Catalanerne overholder langt fra kravene omkring Financial Fair Play og ledelsen skal derfor finde lønbesparelser for mindst 200 mio. euro.
Artiklen fortsætter under annoncen
Som en del af planerne om at skære i omkostningerne, har ledelsen allerede tilbudt Sergio Busquets en kontraktforlængelse til en løn på 7 mio. euro årligt, hvilket er under en femtedel af, hvad han tjener nu. Det er dog endnu uvist, hvorvidt Barca-kaptajnen fortsætter i næste sæson, da han endnu ikke har svaret på tilbuddet.
Catalanerne forsøger samtidig også at genforhandle kontrakterne med en række andre førsteholdsspillere, selvom det har vist sig at være en svær øvelse. Ledelsen måtte derfor også se sig afvist af Franck Kessié og Andreas Christensen, som ifølge avisen Sport har afvist at sænke deres løn.
Ledelsen havde dog forudset at det ville blive svært, da begge spillere har afvist flere luktrative kontrakttilbud, inden de skiftede til Camp Nou før denne sæson. Catalanerne forstår derfor fuldt ud duoens beslutning, og selvom Kessié og AC er blevet nævnt i forbindelse med et sommerexit, så skulle afvisningen ikke havde indfyldelse på dette.
Barca fortsætter istedet arbejdet med at finde andre alternativer, der enten kan sænke holdets lønomkostningerne. Catalanerne forsøger samtidig også at afsøge muligheder, der kan øge indtjeningen på Camp Nou, således at der kan findes plads i økonomien til at hente Lionel Messi, som er ledelsens helt store prioritet.