fbpx
Annonce

Avis: Abel Ruiz kan være på vej væk

FCBARCELONA.DK - 18.01.20

© Getty Images
// Abel Ruiz

Samtidig med at Abel Ruiz er på tale som vikar for den langtidsskadede Luis Suárez, er der forlydender om, at han kan være på vej væk på en lejeaftale. Der skulle være flere tilbud, med portugisiske Sporting som favorit.

Abel Ruiz var allerede i sommer spekuleret væk fra Barca B på en lejeaftale, for at samle mere erfaring i en anden klub, fordi der ikke var den store udsigt til muligheder på førsteholdet, hvor Carles Pérez og Ansu Fati stod foran i køen. Resultatet blev dog, at Ruiz blev i Barca B.

Nu er der nye forlydender om et muligt skifte her i januar og det sker præcist samtidig med, at den nytiltrådte Quique Setién inviterede Ruiz med til førsteholdets træning. Barca-træneren har brug for en reserve for den skadede Luis Suárez, der først er tilbage til maj måned.

Der skulle være flere klubber der har vist interesse for at leje Abel Ruiz for resten af sæsonen og der tales om, at Sporting Clube de Portugal er meget langt fremme i forhandlingerne, så det kunne ligne et godt bud på en ny klub for den 19-årige angriber.

Abel Ruiz kan derfor lige pludselig komme til at stå i det dilemma, om han vil tage til Portugal i jagten på regelmæssig spilletid på et højere nivaeu end Barca B, eller om han vil blive i Barca og håbe på chancen for spilletid på førsteholdet.

.:FORSIDE:.