fbpx
Annonce

Avis: Abde kan få en vigtig rolle mod Espanyol

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.11.21

// Espanyol // Abdessamad Ezzalzouli

instabar


Den stadig meget ukendte spiller fra B-holdet, Abdessamad Ezzalzouli, kan få en vigtig rolle i lokalderbyet mod Espanyol i denne weekend. Abde, som han kaldes, har allerede spillet to kampe for førsteholdet i denne sæson.

Xavi må undvære spillere som Ansu Fati , Agüero og Ousmane Dembélé til weekendens kamp mod Espanyol hjemme på Camp Nou. Her kan Abde få en vigtig rolle på højre kant, da han kan komme i spil til at starte inde for førsteholdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Under Sergi Barjuans midlertidige rolle som cheftræner for Barca fik Abde debut mod Alavés og kom siden ind ude mod Celta de Vigo, men mod Espanyol i morgen kan marokkaneren få sin første start for førsteholdet. Det skriver den catalanske avis Sport.

Der er også Yusuf Demir, som kan komme i spil fra start på højre kant mod Espanyol, men østrigeren har mere tendenser til at gå ind i banen. Her passer Abde bedre til den måde, som Xavi vil spille på. Med de mange skader i angrebet, er der dermed en god mulighed for, at den 19-årige angriber starter inde lørdag.

Abde fik relativt uventet debut mod Alavés i Sergi Barjuans første kamp i spidsen for Barca. Mod Dynamo Kiev var han ikke i truppen, men blev igen skiftet ind mod Celta. I glimt viste han i de to kampe, at han har noget spændende at byde på.

I landskampspausen har Xavi arbejdet tæt mere flere unge spillere fra B-holdet, fordi flere førsteholdsspillere har været afsted med deres respektive landshold. Her har Xavi fået nærmere mulighed for at se Abde an på tætteste hold.

.:FORSIDE:.