fbpx

Aubameyang satte rekord i sin første El Clásico

Peter Vyff - 21.03.22

 

Pierre-Emerick Aubameyang satte igår en imponerende rekord i storsejren over Real Madrid på Santiago Bernabéu. Angriberen forlod kampen med to mål og et imponerende oplæg med hælen til Ferran Torres.

Angriberen fra Gabon har været leveret flere toppræstationer siden sin ankomst fra Arsenal i vinter. Før kampen imod Real Madrid, så havde Aubameyang fundet netmaskerne fem gange i hans første seks optrædener i La Liga, hvilket kun syv spillere har præstereret før ham i de sidste 60 år. Listen af spillere tæller flere Barca-ikoner, som Johan Cruyff, Ronald Koeman, Romario, Ronaldo og senest Zlatan Ibrahimovic, tilbage i 2009.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Gaboneren fortsatte som bekendt målscoringen igår, og satte en rekord som landsholdsspilleren ikke skal dele med andre foreløbigt. Aubameyang skrev sig igen ind i historiebøgerne efter ydmygelsen af Real Madrid, da han forlod kampen med to mål og en assist efter bare 71 minutters spil. Han blev dermed den første spiller i det 21. århundrede til at være involveret i tre mål i sit første El Clásico.

Det er en imponerende rekord, som kun understreger hans store værdi for holdet. Det var tydeligt at se, hvordan hans rutine fra de store kampe hjalp ham med at bevare køligheden og finde netmaskerne, og faktisk blev han også den første spiller til at score rivalopgørene Der Klassiker, North London Derby og altså nu El Clásico.

Aubameyang har også scoret to gange i Europa League, hvilket betyder, at han samlet set har scoret imponerende 9 mål i 11 kampe for catalanerne.

// Aubameyang
.:FORSIDE:.