fbpx
Annonce

Atypisk forberedelse til kampen mod Juventus

FCBARCELONA.DK - 25.10.20

© FC Barcelona
// Champions League // Juventus

Barca er kommet med programmet for den kommende uge og her fremgår det, at Koeman har besluttet sig for en noget utraditionel forberedelse til onsdagens udekamp mod Juventus i Champions League gruppespillet.

Onsdag aften skal Barca i aktion for anden gang i Champions Leagues gruppe G, hvor der venter en svær opgave mod Juventus. Her har Ronald Koeman besluttet sig for, at lave om på den ellers velkendte forberedelse til kampen.

Normalt tager man til udekampene tidligt dagen forinden, for så at træne om aften inden kampen, på den bane hvor der også skal spilles. På selve kampdagen lades der så op til kampen om aften. Sådan bliver det ikke denne gang. Det fremgår af det ugeprogram som Barca har sendt ud.

Denne gang træner Barca hjemme i Ciutat Esportiva tirsdag formiddag, hvorefter Koeman udtager sin trup. Først om eftermiddagen flyver holdet så til Torino, hvor de indlogeres på et hotel.

Som noget het nyt i Champions League regi på udebane, kalder Koeman til træning på selve kampdagen kl. 11.00. Træningen finder sted på Juventus' træningsanlæg Juventus Center di Vinovo, hvilket heller ikke er normalt.

Det bliver således en noget atypisk forberedelse til opgøret, hvor Barca skal forsøge at fortsætte de gode takter i gruppespillet, efter 5-1 sejren over Ferencvaros i tirsdags.

.:FORSIDE:.