fbpx
Annonce

Arthur til PSG kan sende Pjanic til Juve

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.06.21

// Arthur // Miralem Pjanic


Flere italienske og catalanske medier har allerede har skrevet om interessen fra Juventus i at få Miralem Pjanic tilbage, men italienerne er presset økonomisk. Et salg af Arthur til Paris Saint-Germain kan måske sende Pjanic til Juve.

Barca solgte Arthur Melo sidste sommer til Juventus som del af den storstillet byttehandel med Miralem Pjanic, men ingen af de to spillere har for alvor slået til i deres nye klubber. Pjanic rygtes derfor tilbage til Juventus, som meget gerne vil have bosnieren tilbage.

Juventus er ligesom Barca ramt på økonomien i øjeblikket, så det er kompliceret for dem at hente Pjanic tilbage til Torino, men et salg af den tidligere Barca-spiller Arthur til PSG kan give midler til at købe Pjanic. Flere italienske og franske medier skriver således, at PSG er ude efter brasilianeren.

Arthur viste sine kvaliteter i de to år han fik i Barca, men det helt store gennembrud lod vente på sig. Den sportslige ledelse havde ikke tålmodighed nok til at vente mere på Arthurs gennembrud på Camp Nou, så det var en af årsagerne til, at de sendte ham videre til Juve sidste år.

I Juventus nåede Arthur 22 kampe for italienerne i ligaen, men uden for alvor at imponere. Den tidligere Juve-træner Andrea Pirlo kritiserede også Arthur offenligt i starten af sidste sæson. Nu kan den 24-årige brasilianer måske være på vej videre i karrieren igen.

.:FORSIDE:.