Arthur og Coutinho med i brasiliansk storsejr

FCBARCELONA.DK - 23.06.19

© Getty Images

Brasilien sikrede sig lørdag aften førstepladsen i gruppe A ved Copa América, da man med Arthur og Coutinho i startopstillingen udspillede og slog Peru med 5-0. Begge Barca-spillere havde afgørende roller ved flere af målene.

Allerede efter 12 minutter bragte Casemiro Brasilien foran efter et hjørnespark, som Coutinho tog sig af. Og bare syv minutter siden var det Firmino, som udbyggede føringen, da han fik blokeret et udspark af den peruvianske keeper, som først ramte stolpen, men herefter røg ud til Liverpool-angriberen, som køligt driblede en enkelt gang og sendte bolden i kassen.

Efter 32 minutters spil scorede Everton kampens tredje mål med et flot langskud, inden Daniel Alves i flot samba-sammenspil med Arthur og Firmino hamrede bolden op i nettaget til 4-0. I overtiden scorede Willian til slutresultatet 5-0.

Med førstepladsen i gruppe A er Brasilien nu videre til kvartfinalen i Copa América.

.:FORSIDE:.