Araujo: 'Jeg føler mig hele tiden bedre'
FCBARCELONA.DK - 04.02.26
Ronald Araujo havde en stor aften mod Albacete med en plads i startopstillingen og en scoring til 0-2. Efter kampen var det da også en meget glad spiller der mødte pressen, og han takkede både Flick og holdkammeraterne.
’Jeg er meget glad for at være i semifinalen. Vi tog opgaven meget seriøst og vidste, at det ikke ville blive nemt. Pokalkampe bliver først afgjort til allersidst. De fik reduceret, og i de sidste minutter er det normalt, at hjemmeholdet lægger et stort pres. Holdet formåede at håndtere det godt. Vi er i semifinalen, og det er det vigtigste' lød det fra ham.
Artiklen fortsætter under annoncen
’Vi gik ind til kampen med stor seriøsitet og dominerede hele opgøret. Jeg er glad på holdets vegne og endnu en semifinale er i hus' fortsatte han.
Araujo er på vej tilbage efter den mentale timeout han måtte tage i efteråret og han føler, at det går den rigtige vej. ’Jeg er meget glad og takker Gud, og tilfreds med, at vi arbejder godt, og det samme gør klubben. Tak til mine holdkammerater og til træneren. Jeg er meget glad, fordi jeg føler mig bedre og bedre for hver gang' afsluttede han.
© Getty Images// Ronald Araujo // Albacete