Araújo fik comeback og blev skadet i samme kamp

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.02.21

© Getty Images

For tre uger siden i kampen mod Real Betis udebane blev Ronald Araújo skadet, da han måtte udgå med en skade. I lørdagens udesejr over Sevilla fik han så comeback for catalanerne, men blev han skadet igen.

Februar måned her i 2021 har været en uheldig en af slagsen for Barcas uruguayanske forsvarsspiller. Her ved udgangen af vintermåneden er Araújo blevet skadet to gange. Det var hans første skade fra starten af måneden, der så ud til at vende tilbage mod Sevilla i går.

Efter 67 minutters spil i kampen mod Sevilla blev Araújo skiftet ind i forsvaret i stedet for Piqué. 15 minutter senere måtte han dog lade sig udskifte. Det tyder på, at den samme ankelskade brød op igen efter en duel om bolden med Youssef En-Nesyri.

Det var bestemt ikke en glad Araújo man så gå hen for at sætte sig på bænken efter udskiftningen, da han sparkede nogle flytbare siddepladser ned. Den 21-årige forsvarsspiller forlod banen gående, så måske er skaden ikke så slem.

Alt andet lige vil Araújo være tvivlsom til de kommende kampe mod Sevilla i Copa del Rey og den efterfølgende kamp i næste weekend mod Osasuna indtil Barcas læger kommer med en udmelding om skadens omfang i de kommende dage.

.:FORSIDE:.