fbpx

Araújo vender tidligt tilbage til Barcelona

Markus Johannessen - 26.03.24

 


Ronald Araújo vil ikke være på holdkortet når Uruguay spiller mod Elfenbenskysten i aften. Forsvarsspilleren har fået lov til at vende tilbage til Barcelona for at forberede sig til lørdagens opgør mod Las Palmas. 

De resterende ligakampe for Barca kan være altafgørende i jagten på at nå Real Madrid på førstepladsen. Klubben tager ingen chancer, hvad angår den 25-årige uruguayaner, som er en af nøglespillerne i truppen. 

Det nuværende landsholdsvindue byder, for de fleste nationer, blot på venskabskampe og Uruguays landshold har respekteret Barcas ønske om ikke at overbelaste Araújo, og få ham hjem til Catalonien så han kan forberede sig med resten af holdet før Las Palmas kommer til Montjuïc.

Artiklen fortsætter under annoncen


Araújos seneste landskampe var i november, hvor Uruguay mødte Argentina og Bolivia, hvilket endte med to sejre til forsvarsspilleren og hans nation. Tidligere har hans optrædener på landsholdet været meget begrænset grundet adskillige skader. 

Xavi har været tydelig i sin kommunikation og vil absolut ingen ricisi løbe, hvilket nok var én af årsagerne til, at Uruguays landstræner valgte at spare den vigtige centerback i lørdagens venskabskamp mellen Uruguay og Baskerlandet.

Dermed vender Araujo tidligt hjem til Barca, hvor han ventes at slutte sig til træningen som den første af de bortrejste landsholdsspillere.

araujo70F

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.