fbpx
Annonce

Antoine Griezmann vender tilbage til Anoeta

FCBARCELONA.DK - 14.12.19

© Getty Images
// Antoine Griezmann // Real Sociedad

Når Barca i eftermiddag møder Real Sociedad på Anoeta, bliver det med stor sikkerhed med Griezmann i startopstillingen. Franskmanden har et helt specielt forhold til baskerne, for det var her han fik sit gennembrud.

Inden Antoine Griezmann skiftede til Atlético Madrid i 2014, spillede han for Real Sociedad i fem sæsoner, hvor han blev noteret for 202 kampe og 53 mål. Af dem blev 31 sat ind på Anoeta og tre af dem var mod Barca.

Griezmann kan takke Real Sociedad for sin succes, for han spillede i klubbens akademi fra han var blot 13 år og han blev en del af førsteholdet allerede som 18-årig.

Succesen hos Real Sociedad fik Atlético Madrid til at hente Griezmann i 2014 og her udviklede han sig til en af europas farligste angribere, hviket også gjorde ham til fast mand på det franske landshold. Her spillede han en hovedrolle, da Frankrig vandt VM i 2018.

Griezmann har besøgt Anoeta flere gange med Atlético Madrid, men i eftermiddag er det altså første gang han er tilbage på sin gamle hjemmebane i Barcas trøje. Det er helt sikkert meget specielt for ham, at være tilbage hvor det hele startede.

.:FORSIDE:.