fbpx
Annonce

Griezmann bliver hos Atletico Madrid i næste sæson

Peter Vyff - 01.07.22

// Antoine Griezmann

Barca sendte sidste sæson Griezmann til Wanda Metropolitano på en to-årig låneaftale. Det har dog været en smule usikkert, hvorvidt Atletico Madrid ville beholde angriberen, men forleden slog han dog fast at han bliver i Madrid.

Antoine Griezmann skifte til Barca i 2019, da han ankom fra Atletico Madrid. Det blev dog kun til to sæsoner på Camp Nou, hvor landsholdsspilleren langt fra indfriede de store forventninger til ham. Catalanerne sendte ham derfor tilbage til Madrid i starten af sidste sæson på en to-årig låneaftale indeholdende en købsklausul på 40 millioner euro, hvis han deltager i mere end 50% af kampene.

Artiklen fortsætter under annoncen


Landsholdsspilleren har dog heller ikke formået at overbevise på hans tidligere hjemmebane, og det har derfor været heftigt diskuteret, hvorvidt Atletico Madrid ville sende Griezmann tilbage til Camp Nou. Ledelsen i Madrid kæmper ligesom Barca med at holde lønomkostningerne nede, hvilket angiveligt har afholdt dem fra at annoncere købet af Axel Witsel.

De tidligere Atletico-spillere Álvaro Morata og Saúl Ñiguez forventes at skifte tilbage til Wanda Metropolitano, hvilket betyder at ledelsen skal ud og finde 40 millioner euro i spillersalg, før der kan købes yderligere forstærkninger på transfermarkedet.

Det har derfor set ud til Atletico Madrid kunne finde på at sende Griezmann tilbage til Barca, men i et interview med Twitter forleden understregede franskmanden at han forbliver udlejet til hovedstadsklubben i Madrid. Det er en stor lettelse på Camp Nou, hvor man er afhængige af landsholdsspillerens udlån for at holde lønomkostningerne nede, samt at bevare plads i transferbudgettet til forstærkninger.

.:FORSIDE:.