fbpx

Ansu Fatis far: 'Intet skrevet under med Monaco'

Søren Wennerwald - 10.06.26

 


Ansu Fatis skifte til Monaco er nærmest blevet betragtet som en kendsgerning, selvom intet er blevet officielt bekræftet. Nu udtaler hans far, at aftalen endnu ikke er forhandlet på plads, men at det ligger fast, at Barca er fortid.

'Det er ikke sandt, hvad der er blevet sagt om, at operationen er lukket. Den er stadig ikke på plads, da der udestår uafklarede punkter. Vi må vente på hans repræsentant, Jorge Mendes, som i øjeblikket sidder og taler med Monacos ledelse, og vi venter på, hvad Barca siger i denne afsluttende forhandling,' kom det i går aftes fra Bori Fati ifølge avisen Sport.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi har ikke nået den 30. juni endnu, og indtil videre er vi stadig bundet til Barcelona. I næste uge vil der være større klarhed over hele denne sag. Alt det, man hører, er ikke sandt, for indtil nu har vi ikke skrevet under på noget. Der er mange klubber, der er interesserede i Ansu i øjeblikket, men vi ønsker at komme til Monaco,' fortsætter Ansu Fatis far.

Han bliver spurgt, om Barca stadig er en mulighed. 'Nej, Ansu bliver ikke i Barcelona. Det er helt sikkert. Hverken Flick eller Deco har overhovedet talt med Ansu. Lad os se, om det hele bliver løst hurtigt,' afslutter han.

fati15F
© Getty Images

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.