Officielt: Ansu Fati kan nu spille for Spanien

FCBARCELONA.DK - 10.10.19

© Getty Images

Ansu Fati har de seneste uger været i spil til det spansk landshold, men er blevet forhindret af en manglende endelig godkendelse fra FIFA. Den er nu kommet og Barca-angriberen er derfor klar til at spille i den røde trøje.

Gennem de seneste uger har Ansu Fati været i spil til både U17-landsholdet og det spanske A-landshold, men den 16-årige angriber blev ikke udtaget. Det skyldes blandt andet, at FIFA endnu ikke havde godkendt Fatis dobbelte statsborgerskab og endnu givet det grønne lys for, at han kunne spille for Spanien.

Torsdag meddeler det spanske fodboldforbund, at FIFA nu har ordnet det nødvendige papirarbejde og at Ansu Fati på grund af sit dobbelte statsborgerskab nu er godkendt til at spille for Spanien.

Ifølge lokale medier bliver det i første omgang det spanske U21-landshold, som får glæde af Ansu Fati. Holdet er dog allerede i gang med forberedelserne til kampene mod Tyskland og Montenegro, som derfor bliver uden Barca-angriberen. Alt tyder derfor på, at Ansu Fati for første gang bliver udtaget til november, når den næste landsholdspause melder sig. Derudover udelukkes det ikke, at Ansu Fati kan blive udtaget til A-landsholdet til EM i 2020.

.:FORSIDE:.