fbpx
Annonce

Ansu Fati: 'Jeg har afvist tilbud fra andre klubber'

FCBARCELONA.DK - 21.10.21

// Ansu Fati

Ansu Fati forlængede onsdag sin kontrakt med Barca frem til 2027 og torsdag middag holdt den 18-årige angriber så pressemøde på Camp Nou. Her afslørede han blandt andet, at han har afvist store tilbud fra andre klubber.

Læs Ansu Fatis udtalelser fra pressemødet her.

'Det er en drøm for mig at stå her i dag med en ny kontrakt og se på den video, som klubben har lavet til mig. Jeg føler ikke, at jeg har opnået noget som helst i klubben endnu og derfor er mit eneste fokus at arbejde hårdt, så jeg forhåbentligt kan få en karriere som nogle af de store legender i Barca'.

'Jeg tager det hele meget roligt og det skyldes den hjælp, som jeg får fra min familie og fra klubben. De skaber en ro omkring mig, som jeg sætter stor pris på. Jeg føler mig meget værdsat og det betyder alt for mig'.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Mit eneste ønske har hele tiden været at blive i Barca. Nu er vi nået til enighed om en ny kontrakt og jeg er meget taknemmelig for, at klubben tror på mig. Jeg har modtaget tilbud fra andre klubber, men mit ønske har kun været at blive her'.

'Jeg er meget taknemmelig for, at klubben har givet mig nummer 10. Andre spillere kunne lige så godt have fået nummeret, men nu er det tilfaldet mig. For mig er det ikke noget ekstra pres, men blot en ekstra motivation. Ingen kan nogensinde opnå hvad Messi har opnået, men det er heller ikke en målsætning for mig. Jeg vil gå min egen vej'.

'Jeg mangler stadig at forbedre mig på mange områder. Jeg vil lytte til de personer, som hjælper mig. Jeg føler, at jeg kan blive bedre på alle fronter og jeg føler, at jeg kun lige er startet. Kun hårdt arbejde vil gøre, at jeg kan blive en bedre fodboldspiller'.

'Det er rigtigt, at vi som hold skal forbedre os, men jeg tror på truppen. På søndag vil vi give den hele armen i El Clásico og til en sådan kamp er der ingen favorit. Vi går på banen for at vinde kampen. Vi spiller på hjemmebane og jeg håber, at tilhængerne vil hjælpe os mod en sejr'.

'For os spillere betyder tilhængerne på stadion alt. Vores helt store motivation er at spille foran tilhængerne og vi håber altid, at Camp Nou er fyldt helt op. Sådan har alle spillere det - især når de spiller på hjemmebane. Jeg krydser fingre for et fuldt Camp Nou på søndag'.

'Busquets skældte mig ud for min beslutning ved en spilsituation. Jeg er angriber og når man er i feltet tænker man kun på at score. Jeg kiggede mig nok ikke godt nok omkring og så derfor ikke den mulighed, der var for at aflevere. Jeg vil lære af situationer som denne og næste gang må jeg hellere aflevere til Busquets, for ellers slår han mig nokihjel'.

'Jeg har kun spillet få kampe med Memphis, men vi forstår allerede hinanden rigtig godt både på og udenfor banen. Fra første dag hare han gjort et stort arbejde for at integrere sig på holdet og han er bare en fantastisk person. Han taler ikke spansk og mit engelsk er ikke det bedste, men på banen forstår vi hinanden perfekt'.

.:FORSIDE:.