Ansu Fati fik spilletid for første gang i tre måneder
FCBARCELONA.DK - 10.04.25
// Dortmund // Ansu Fati
Ansu Fati har brugt det meste af sæsonen indtil videre på skadeslisten eller på bænken, men i onsdagens kamp i Champions League mod Dortmund fik angriberen endelig spilletid for første gang siden januar.
Det har indtil videre været en mareridtssæson for Ansu Fatu, som både har kæmpet med skader og med manglende tillid fra Barca-træner Hansi Flick. Den nu 22-årige angriber har fået minimalt med spilletid og er gledet helt ud af holdet.
Artiklen fortsætter under annoncen
I onsdagens kamp mod Dortmund var der dog endelig oprejsning for Ansu Fati, som for første gang siden starten af januar fik spilletid. Fati blev skiftet ind efter 86 minutter af kampen, hvor han erstattede Lamine Yamal.
Senest Ansu Fati var i aktion for Barca var den 4. januar, hvor han blev skiftet ind efter 62 minutter af pokalkampen mod Barbastro. Siden da har angriberen ikke fået spilletid - altså lige indtil i går aftes mod Dortmund.
