Andy Cole om kvartfinalen: 'Det er fifty-fifty'

FCBARCELONA.DK - 16.03.19

Det var den forhenværende Manchester United profil Andy Cole, der repræsenterede sin klub ved fredagens Champions League lodtrækning. Her kommenterede han de kommende kampe mod Barca.

Cole høstede mange triumfer med United da han var aktiv og han er stadig tilknyttet klubben. I går var han med i Nyon, da lodtrækningen parede Barca og Manchester United i en af de fire kvartfinaler.

'Barca er et af de store hold i europæisk fodbold, så det bliver rigtig svært for os. Vi må se, om vi er i stand til at besejre dem' indledte han.

Han tog det ikke så tungt, at det blev ændret til, at returkampen spilles på Camp Nou. 'Man måtte ændre på rækkefølgen for ikke at falde sammen med City, men det betyder ikke det store, om vi spiller rerturkampen ude eller hjemme' sagde han.

'Begge hold har 50% chance. Det betyder ingenting i hvilken rækkefølge kampene spilles. Begge kampe bliver svære. Det er to fantastiske klubber der mødes og begge kan vinde turneringen, ligesom de øvrige hold' fortsatte han.

Til sidst blev Cole spurgt om sit syn på Messis kvaliteter. 'Det bliver meget svært at stoppe Messi. Han spillede en fantastisk kamp mod Lyon' afsluttede han.

.:FORSIDE:.