fbpx
Annonce

André Onana: 'Jeg forlader Ajax til sommer'

Magnus Wind - 29.04.20

© Getty Images
// Onana

Barca har vist interesse i den tidligere La Masia-målmand André Onana, som en mulig afløser for reservekeeper Neto. Nu udtaler den nuværende Ajax-spiller, at han forlader den hollandske klub til sommer. 

Barca er angiveligt ikke helt tilfreds med reservemålmand Netos niveau i de få kampe, som har brasilianeren har fået. Derfor skulle catalanerne være på udkig efter en erstatning og her skulle Ajaxs André Onana være en mulighed. Spilleren fra Cameroun er et produkt fra La Masia og skiftede til hollænderne i 2015. Nu udtaler målmanden til sportsmediet AD, at han forlader Ajax til sommer og søger nye udfordringer. 

'Jeg er glad i Ajax og taknemlig for hvad klubben har gjort for mig. Det har været fem gode år for mig, men nu er det tid til at tage det næste skridt. Vi lavede den aftale sidste år'. Udover Barca, så er engelske Chelsea også meldt interesseret i Onana. 'Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men mine ambitioner og aftaler er klare' fortsætter han.

Onana har spillet 178 kampe for Ajax samt 15 for Cameroun. Hans markedsværdi er omkring 35 millioner euro, hvilket svarer til cirka 260 millioner danske kroner. Han kontrakt med Ajax løber til 2022, så et skifte skal ske med klubbens accept.

Den hollandske liga er aflyst for resten af sæsonen og dermed har Onana reelt spillet sin sidste kamp i Ajax-trøjen. Nu bliver det så spændende at se, om 24-årige målmand vender hjem til Barcelona.

.:FORSIDE:.