fbpx

Analyse: Derfor bør Yamal vinde Ballon d'Or

FCBARCELONA.DK - 11.09.26


Efterårets kåring af Ballon d'Or fylder allerede meget i medierne, og Lamine Yamal nævnes som en seriøs kandidat til at løbe med den prestigefyldte titel. Der er flere gode grunde til, at han bør kunne løfte trofæet.

Ballon d'Or er en helt åben affære, hvor det er umuligt at pege på en enkelt storfavorit, men givet er det, at Yamal er blandt de spillere, der har gode chancer for en kåring, og det i en alder af blot 19 år.

Det er præstationerne i sidste sæson, der som udgangspunkt danner grundlag for kåringen, når 100 mediefolk skal afgive deres stemmer. Her vil både kollektive og individuelle forhold spille ind.

Artiklen fortsætter under annoncen


Retter man blikket mod Lamine Yamal, er der flere gode grunde til, at han bør vinde Ballon d'Or 2026.

Verdensmester:
Det vil altid veje tungt at være nykåret verdensmester, selvom en skade op til slutrunden forhindrede Yamal i at folde sig ud for alvor. Han gjorde dog en stor forskel i Spaniens vej mod VM-triumf.
Hans indsats i kvalifikationskampene spiller også ind.

Mester med Barca:
Lamine Yamal spillede en hovedrolle i Barcas vej mod sidste sæsons mesterskab. Skader holdt ham ude af ti kampe, men i de 28, han spillede, blev det til 16 mål og 11 assists. Det var en sæson, hvor Yamal var holdets klart største profil.

Kåret til bedste spiller i La Liga:
La Liga anses af mange som den næstbedste liga i verden efter Premier League. Derfor vejer det tungt, at Lamine Yamal blev kåret til sæsonens bedste spiller.

Samlet statistik i 2025/26-sæsonen:
Yamal spillede i alt 57 kampe inklusiv landskampe, og her blev det til 25 mål og 20 assists. Det vidner om en spiller med enorm indflydelse på banen, når han direkte medvirker ved 45 scoringer.

Afgørende i Champions League:
Barca røg ud allerede i kvartfinalen, men inden da havde Yamal vist sig flot frem på den største europæiske scene. Han spillede 10 kampe, scorede seks mål og lagde fire assists.

En bærende spiller hos en af verdens største klubber:
Trods sine kun 19 år er Lamine Yamal allerede en superstjerne og en profil, hele verden kender og roser. Han viser modenhed og tager ansvar, og hans status som netop superstjerne kan også hjælpe på vej til Ballon d'Or. Han er indiskutabelt den største profil på Barcas mandskab.

Attitude og opførsel:
Vurdering af fair play indgår i kriterierne, når Ballon d'Or-vinderen skal findes. Her står Yamal godt, for hans opførsel på banen er eksemplarisk. Selvom han er udsat for hård fysisk kontakt grundet sit udfordrende spil, brokker han sig aldrig til dommeren eller skaber sig på banen. Her er han en god repræsentant for fodboldspillet.

Der er altså mange gode argumenter for, at Lamine Yamal skal kåres til Ballon d'Or-vinder den 26. oktober i London, hvor gallaen holdes.

yamal12
© Getty Images

// Ballon d'Or // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.