fbpx
Annonce

Alves vender tilbage til det brasilianske landshold

FCBARCELONA.DK - 14.01.22

// Dani Alves

ps5 art


38 år er ingen alder og slet ikke hvis man hedder Dani Alves og fortsat er fuld af ambitioner på en fodboldbane. Hans gode start hos Barca har nu givet ham en plads i den brasilianske landsholdstrup, hvor også Coutinho er med.

Alves satte frivilligt sin karriere på pause efter OL. I efteråret ophævede han sin kontrakt med Sao Paolo og stod uden klub et par måneder. Det betød helt automatisk et farvel til det brasilianske landshold og alt tydede på, at den aldrende Alves havde spillet sin sidste landskamp.

Artiklen fortsætter under annoncen


Så kom muligheden for at vende tilbage til Barca og selvom Alves kun har deltaget i tre kampe, mod Linares, Granada og senest Real Madrid, har det været nok til en landsholdsudtagelse. Det lå fast da landstræner Tite i går udtog sin trup til VM-kvalifikationskampene i slutningen af januar mod Ecuador og Paraguay.

Det er helt sikkert en kæmpe opmuntring for Alves, at Tite igen kalder på ham og det kan man også være glade for i Barcelona, for det kan ikke undgå at øge motivationen hos ham.

Dani Alves får selskab af sin tidligere holdkammerat i Barca, Philippe Coutinho, der i modsætning til Alves, ikke har vist noget højt niveau denne sæson, men Tite udtalte ved udtagelsen, at han stadig tror på Coutinho.

.:FORSIDE:.