fbpx
Annonce

Alves: 'Barca burde gøre mange ting anderledes'

FCBARCELONA.DK - 13.07.22

// Dani Alves

Dani Alves fik ikke forlænget sit ophold i Barcelona, men i et interview udtrykker han alligevel glæde over, at han fik en ny periode i klubben. Samtidig er han ude med kritik af klubbens måde at sige farvel på.

Alves havde gerne taget en sæson mere i Barca-trøjen, men træner Xavi Hernández følte ikke behov for at beholde den 39-årige brasilianer. Den engelske avis The Guardian har mødt den klubløse spiller til en snak.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Jeg var trist da jeg rejste, men jeg var glad for at være vendt tilbage Barcelona. Det var noget jeg havde ventet på i fem år. Det eneste jeg ikke kunne lide var den måde man håndterede min afsked på' kommer det fra Alves.

'Barca sætter ikke pris på de personer der har skabt historie i klubben. Som Barca-fan kunne jeg godt tænke mig, at Barca gjorde mange ting anderledes. Jeg taler ikke om mig selv, for min situation var anderledes og jeg er både Laporta og Xavi evig taknemmelig for, at have hentet mig tilbage' fortsætter han.

'Barca har brug for at forbedre sit arbejde udenfor banen. Mentaliteten er helt anderledes end det vi byggede op for nogle år siden. Alt hvad der er sket på banen, er et spejlbillede af hvad der sker udenfor' siger Alves videre.

Lige nu er Alves klubløs og han håber ikke, at hans 39 år forhindrer ham i at finde et nyt sted at spille. 'Alle taler om min alder og siger jeg er gammel. For 20 år siden elskede man mig, men ikke mere. Jeg er ikke enig, for nu har jeg en erfaring som jeg ikke havde som 20-årig. Når der kommer en vigtig kamp er de unge nervøse og bekymrede, men ikke mig' udtaler han.

Han tror dog nok det skal lykkes at finde en klub. 'Jeg kan lide udfordringer og kan tilpasse mig enhver situation. Der er dukket nogle muligheder op og dem analyserer jeg' afslutter han.

.:FORSIDE:.