Alexandre Lacazette spottet i Barcelona

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.06.19

© Getty Images

Flere spillere nævnes i disse dage som offensive forstærkninger til Barcas angreb. En af de nyeste kandidater er Arsenals Alexander Lacazette, som i går blev spottet i den catalanske hovedstad.

Sæsonen er slut i Premier League og Arsenal har ikke mere at spille for. Derfor har den franske angriber indledt sin sommerferie, som angiveligt er blevet startet i Barcelonas gader. Ifølge den catalanske avis Sport opholder Lacazette sig lige nu i Barcelona.

Lacazette sættes i øjeblikket i forbindelse med et skifte til Barca, så det, at han er i Barcelona lige nu, sætter naturligvis ekstra gang i rygterne om et skifte fra Arsenal til Barcelona denne sommer.

Barca leder efter en klasseangriber til angrebet, som kan konkurrere med Luis Suárez, der har haft problemer i denne sæson med knæet. Her vil Lacazette være et godt bud på en god konkurrent.

.:FORSIDE:.