fbpx
Annonce

Àlex Collado er tilbage i Barca for en kort stund

Simon Arun Vrábel - 08.02.23

// Alex Collado

Barca angriberen, Àlex Collado, er tilbage i Barca fra sit lejeophold hos Elche for at genoptræne en skade i sit baglår. Det giver Xavi god mulighed for at se angriberen bedre an forud for næste sæson.

Àlex Collado, som i øjeblikket er udlejet til Elche, er løbet ind i en skade som gør, at han nu er tilbage i Barca for at genoptræne. Opholdet tilbage i Barcelona giver Collado og Xavi muligheden for at tilbringe mere tid sammen og se hinanden an forud for næste sæson.

Den catalanske 23-årige angriber Àlex Collado er opvokset på Barcas berømte fodboldskole La Masia og derfor har den sportslige ledelse og Xavi naturligt mere tålmodighed og større forhåbninger om, at han kan slå igennem på førsteholdet. I sommeren sidste år valgte den sportslige ledelse i samråd med Xavi at udleje Collado og valget faldt på Elche. Selvom klubben ligger absolut sidst i La Liga, så har Collado haft fin med succes og masser af spilletid med et mål og en assist til følge.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Desværre er Collado løbet ind i en muskelskade i baglåret som holder ham ukampdygtigt i de kommende måneder og nu fortæller avisen Sport, at angriberen er tilbage på Ciutat Esportiva for at genoptræne. Imens det naturligvis er ærgerligt for alle parter at Collado er skadet, så fortæller avisen at Xavi er glad for at kunne bruge mere tid med den catalanske angriber, da han derfor kan lære ham bedre at kende og se ham an med henblik på planerne for næste sæson.

 Àlex Collado har spillet på samtlige af Barcas U-hold igennem sin karriere men mangler forsat sit endelige gennembrud på førsteholdet. Han har derfor været udlejet til Granada CF i sidste sæson og Elche i denne sæson. Det er indtil nu kun blevet til to optrædener på førsteholdet i Barca, mens han er noteret for hele 83 kampe med 18 mål og 11 assist til følge for Barca Atlètic.



.:FORSIDE:.