fbpx
Annonce

Aleñá startede stærkt i sin Getafe-debut

Anders Lang Jensen - 13.01.21

© Getty Images
// Aleña

Efter en halvsæson på Camp Nou stort set uden spilletid, sendte Barca midtbanetalentet Carles Aleñá på en lejeaftale hos Getafe. Her er han kommet godt fra land, da han spillede fuld tid i mandagens 3-1-sejr over Elche.

Kontinuerlig spilletid på førsteholdsniveau er vigtig for unge talenter, og i det catalanske tror man fortsat på Carles Aleñá til fremtiden. Derfor var en lejeaftale nødvendig, og spillemæssigt er starten i Getafe begyndt positivt for catalaneren. Aleñá gik nemlig direkte ind i Madrid-klubbens startopstilling.

Mandag aften havde Getafe-træner Jose Bordalas skiftet system til 4-2-3-1 for at rykke Carles Aleñá ind på den centrale midtbane. Her leverede Aleñá en stærk præstation sammen med Getafe-holdet, der sikkert slog Elche på udebane med 3-1.

Dermed ligner lejeopholdet et rigtig vigtigt et af slagsen med en perfekt start for 23-årige Aleñá. Formår midtbanespilleren at etablere sig som fast mand på et fornuftigt La Liga-hold, vil Aleñá få værdifuld spilletid, som vil give bedre muligheder for at slå igennem hos Barca i fremtiden.

.:FORSIDE:.