fbpx
Annonce

Alba: 'Vi spiller meget bedre med Messi på banen'

FCBARCELONA.DK - 08.11.20

© Getty Images
// Jordi Alba

Jordi Alba tog sig tid til en kommentar efter 5-2 sejren over Betis og catalaneren var godt tilfreds med indsatsen. Han fremhævede Messis betydning for holdet og glædede sig over at argentineren kom på banen og ændrede kampen.

'Vi kunne være gået til pause med en pæn føring, men i anden halvleg og i overtal, blev det lettere. I stedet for uafgjort ved pausen burde vi have været pænt foran, men de kom til afslutninger et par gange og sådan er fodbold' sagde han videre.

Her er hvad Alba ellers kommenterede:

Messis indsats:
'Kvaliteterne taler for sig selv. Da han kom på banen ændrede kampen sig. Han er en anderledes spiller. Vi spiller meget bedre med Messi og vi ønsker alle at have ham på banen'.

Mange brændte chancer i første halvleg:
'Det gør dig rasende, men det er også en del af fodbolden. Vi var ikke heldige med det brændte straffe og med stolpen. Vi havde klare chancer, men i anden halvleg scorede vi på dem vi havde'.

Oplæg fra både Alba og Sergi Roberto fra kanterne:
'Vi ved hvor vigtige de to backs er for spillet i Barcelona. Vi har frihed til at gå med frem og angribe. Jeg fik lagt en assist og Sergi Roberto to'.

Holdets problemer i ligaen:
'Rent defensivt gjorde vi det meget bedre i dag, men der er tale om en liga, hvor alle hold kan skabe problemer for dig'.

.:FORSIDE:.