Alba: 'Man skal værdsætte vores arbejde'

FCBARCELONA.DK - 21.04.19

© Getty Images

Jordi Alba scorede sejrsmålet i 2-1 sejren over Real Sociedad og dermed kom Barca tættere på mesterskabet. Efter kampen understregede han, at det har krævet hårdt arbejde at nå så langt.

'Vi blev ved med at forsøge og sådan har det været hele sæsonen. Holdet gør det godt og vi vil gerne være mestre. Lige nu kan det se let ud, men man skal værdsætte det arbejde det har krævet' kom det fra catalaneren umiddelbart efter kampen.

Han erkendte samtidig, at spillet ikke helt kørte i opgøret. 'I dag havde vi det lidt svært. Vi kom fra en anstrengende kamp, men vi fortsætter i samme spor. Jeg er glad for sejren og for at have scoret' fortsatte han.

'Vi spillede bedre i anden halvleg og skabte flere chancer end dem. Det var flot sejr efter den anstrengende kamp forleden, for Real Sociedad var i stand til at spille med' sagde han videre.

En del af Camp Nou piftede da Coutinho blev skiftet ind og det blev Alba bedt om at kommentere. 'Jeg hørte klapsalver. Han er en meget vigtig spiller for os og det er det vi skal fokusere på' afsluttede han.

.:FORSIDE:.