fbpx
Annonce

Alba, Lenglet og Umtiti i risiko for karantæne

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.03.20

© Getty Images
// Jordi Alba // Real Sociedad

Op til kampen mod Real Sociedad i aften er tre af Barcas forsvarsspillere i fare for at få karantæne i næste uges kamp på Mallorca på grund af mange gule kort. Det drejer sig om Jordi Alba, Clement Lenglet og Samuel Umtiti.

Der er indtil videre spillet 26 runder af La Liga og indtil videre i sæsonen har de tre Barca-spillere alle modtaget fire gule kort for forskellige forseelser i løbet af kampene. Det betyder, at de er i fare for at få karantæne i Barcas kamp mod Mallorca den 14. marts.

Et gult kort mod Real Sociedad til en af de tre spillere vil bringe antallet op på fem gule kort, hvilket udløser automatisk karantæne i La Liga, som dermed betyder, at kampen mod Mallorca må siddes over.

Efter kampen mod Mallorca venter hjemmekampen mod Leganés, hvorefter der kommer en svær udekamp mod Sevilla i starten af april. Den vil Alba, Lenglet og Umtiti med stor sandsynlighed gerne kunne spille. Derfor vil de tre spillere næppe frustreres over gult enten i aften eller mod Mallorca, så de er sikre deltagere mod Sevilla.

Der er dog ikke den store chance for at alle de tre spillere får advarsler i aften, da det nok enten bliver Umtiti eller Lenglet som kommer i aktion med Piqué. Dertil kan Junior Firpo også tage pladen på venstre back, da Alba først lige er kommet tilbage fra en skade.

.:FORSIDE:.