Alba: 'Jeg er en af de mest forhadte spillere i verden'

Magnus Wind - 26.01.21


I et interview erkender Jordi Alba, at han efter egen mening nok er en af de mest forhadte personer i fodboldverden. Samtidig kan venstrebacken godt forstå hvorfor folk mener dette om ham, da hans måde at spille på kan være generende.

I mange år har Jordi Alba været en af verdens bedste venstrebacks, men Barca-spilleren har også været udsat for meget kritik, grundet hans ageren på fodboldbanen. 'Jeg tror, at jeg er en af de mest forhadte personer i fodboldverden, det er jeg overbevist om' siger Alba i et interview med tv-programmet El Día Después på Movistar.

'Det er den måde jeg spiller på og det er det, der har gjort mig til den spiller jeg er i dag og som har hjulpet mig med at nå dette niveau'. Venstrebacken forsikrer dog om, at han er anderledes udenfor banen. 'Folk som kender mig ved hvordan jeg er. Jeg er en ydmyg person, som sætter pris på alt her i livet. Jeg er ikke som spilleren Jordi'.   

Alba forstår dog godt hvorfor folk har en negativ holdning til ham. 'Det er rigtigt, at min måde at spille på er generende og jeg forstår den kritik, som folk måske har, hvis de ikke kender mig' afslutter venstrebacken sine udtalelser. 

.:FORSIDE:.